Lad os hjælpe Mary Elizabeths Hospitals børn sammen
Børneriget Fonden er stiftet for at støtte Mary Elizabeths Hospital på rejsen mod at blive verdens bedste børnehospital – og til fortsat udvikling i hele hospitalets levetid.
Gennem partnerskaber med fonde, virksomheder og privatpersoner bidrager Børneriget Fonden til at muliggøre hospitalets banebrydende indsatser til fordel for alvorligt syge børn, unge og gravide.
Mary Elizabeths Hospital skal være verdensførende
Mary Elizabeths Hospitals skal være verdensførende inden for behandling af børn, unge og gravide. Børneriget Fondens vision er at hjælpe hospitalet med at nå den målsætning ved hjælp af bidrag fra virksomheder, organisationer, fonde og private givere, der ønsker at være med til gøre en forskel for fremtidige generationer.

Sammen sikrer vi, at vi har fokus på mere end blot sygdom og behandling. For hvis vi skal være verdens bedste, så kræver det, at vi gør noget andet, end vi plejer. Vi skal skabe samarbejder og sikre økonomisk grundlag til at udvikle og drive et enestående børnehospital – langt fra det vi kender.
Et hospital, der indfrier drømmene fra børnene. Ønskerne fra familierne. Og giver personalet de bedste muligheder for behandling – med den nyeste teknologi i rammer — som også kan inspirere resten af verden.

Fire visionære stiftere
Børneriget Fonden blev stiftet i 2020 af fire partnere, som greb en historisk mulighed for at grundlægge den første hospitalsfond i Danmark. Ved stiftelsen sikrede de fire grundlæggere driften af fonden samt grundkapital og skabte dermed forudsætningen for at fonden kan indfri sit formål.




Fondspartnere








Vi arbejder aktivt med FNs verdensmål
I Børneriget Fonden har vi fokus på FN’s verdensmål og børnekonventionen, der blandt andet fastslår, at alle børn har ret til at lege og gå i skole.
Børneriget Fonden arbejder for bedre sundhed og trivsel for alvorligt syge børn og deres familier. Rammerne under hospitalsopholdet skal omslutte hele familien, så de kan være samlet i en svær tid, og komme stærkt igennem sygdomsfoløbet og godt hjem til livet.
ulighed
Børneriget Fonden har finansieret et Center for Data og Effektforskning på Mary Elizabeths Hospital. Datacenteret samler og styrker viden om de helbredsmæssige og socioøkonomiske konsekvenser ved alvorlig sygdom. Ambitionen er at skabe et kvaliceret grundlag for konstant udvikling af behandlingen og hospitalsoplevelsen til børn, unge, gravide og deres familier uanset demografi, etnicitet og social klasse.
Børneriget Fonden udvikler partnerskaber med virksomheder, fonde og privatpersoner, der ønsker at bidrage til at skabe et børnehospital i verdensklasse. Vi deler vores indsigter med andre hospitaler i resten af Danmark og internationalt.
Børneriget Fonden hjælper kritisk syge børn, unge, gravide og deres familier
Gennem bidrag fra virksomheder, fonde og privatpersoner yder Børneriget Fonden støtte til Mary Elizabeths Hospital inden for tre områder:
