Tilbage

Bliv værelsesfadder

Et værelsesfadderskab koster 100.000 kr. Beløbet dækker udgifter til specialdesignede møbler, indretning af et værelse samt vedligeholdelse i fire år. Det er muligt at støtte ét enkeltværelse, flere eller en hel afdeling.

Et trygt midlertidigt hjem

Sengestuerne på Mary Elizabeths hospital er designet til at hverdagen kan fortsætte med plads til fælles måltider, leg, lektier og godnathistorie. Gennem et værelsesfadderskab støtter du udviklingen af de specialdesignede værelser til livet på børnehospitalet.

Fysisk kreditering på Mary Elizabeths Hospital

Værelsesfaddere krediteres med navne på trælameller i loftet, som skaber liv og farvespil for patienter, der køres i seng til deres stue.

Sengestuen er familiernes base under indlæggelsen og skal føles som et hjem. En varm atmosfære skabes med farver, lys, træ og tekstiler. Rummet er designet, så familierne kan sætte deres eget præg, og de fleksible løsninger gør det muligt at opretholde hverdagens rutiner som at sove og spise sammen.

Vil du være værelsesfadder?

Kontakt os, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan hjælpe de indlagte familier på Mary Elizabeths Hospital med at få et trygt og hjemligt sted under deres ophold. Et værelsesfadderskab koster 100.000 kr. og sikrer specialdesignede møbler, indretning og vedligeholdelse af et værelse i fire år.