Tilbage

Styrket til livet - Børneriget Fondens 2030 strategi

Styrket til livet er Børneriget Fondens nye strategi og samtidig et løfte om, at støtte børn og familier i at komme igennem alvorlig sygdom og videre i livet med styrke, værdighed og livskvalitet.

Vi vil forbedre livet for alvorligt syge børn og deres familier

Børneriget Fonden arbejder for at forbedre livet for alvorligt syge børn og deres familier ved at støtte Mary Elizabeths Hospital i at levere sundhedsbehandling i verdensklasse.

Vi støtter børnehospitalet med ressourcer til investering i forskning, ny teknologi og helende rammer, der omfavner og styrker både børn og deres familier.

Mary Elizabeths Hospital realiseres i et partnerskab mellem Region Hovedstaden, Rigshospitalet og Ole Kirk's Fond. Et unikt offentligt-privat samarbejde med det formål at skabe et banebrydende hospital for børn, unge , fødende og deres familier.

Børneriget Fonden bidrager målrettet til at styrke og videreudvikle børnehospitalet gennem støtte til forskning, ny teknologi og helende rammer, der understøtter børn og familiers trivsel under og efter sygdom.

Vores støtteområder

Vi bidrager til at udvikle hospitalsrammer, hvor leg og hjemlighed er integreret, og hvor der er plads til at familien kan fortsætte hverdagen

Vi bidrager til udvikling og investering i ny teknologi, der sikrer den bedste og mest skånsomme behandling af børn og unge

Vi bidrager til forskning og uddannelse i højtspecialiseret behandling af børn og unge og deres trivsel under og efter sygdom

4 strategiske pejlemærker i 2030-strategien

1

Forbedre familiens livskvalitet under sygdom

Når børn og unge bliver alvorligt syge, bliver hele familiens liv ofte sat på pause. Hverdagen kommer til at handle om praktik og sygdom.

Vi støtter Mary Elizabeths Hospital med ressourcer til at skabe helende rammer, designet efter familiernes behov for tryghed og mulighed for leg og udvikling.

2

Øge behandlingskvaliteten af børn og unge til banebrydende verdensklasse

Mary Elizabeths Hospital bliver er et specialiseret børnehospital for hele Danmark med behandling, forskning og innovation på højeste internationale niveau.

I Børneriget Fonden støtter vi udviklingen af nye behandlingstilbud og investering i avanceret medicoteknisk udstyr, der kan sikre den bedste og mest skånsomme behandling.

3

Styrke overgangen fra hospital til hjem, så hverdagen efter behandling bliver lettere

Når børn bliver indlagt på hospitalet, bliver deres liv sat på standby. Hverdagen med skole, venner og fællesskaber afbrydes, og mange risikerer at sakke bagud – både fagligt og socialt. For mange har det store konsekvenser og udfordringerne kan følge dem længe efter sygdomsforløbet er slut.

I Børneriget Fonden arbejder vi for at hjælpe børn og unge til at komme styrket tilbage til hverdagen efter endt behandlingsforløb.

4

Sikre lighed i sundhed for alle børn og unge

Alle børn har ret til den bedst mulige sundhedsbehandling, omsorg og støtte – uanset hvor i landet de kommer fra og hvilken sygdom de rammes af. I dag får nogle diagnoser og postnumre mere opmærksomhed og anerkendelse end andre. Det skaber ulighed for børn og familier, der allerede er hårdt ramt.

I Børneriget Fonden ønsker vi at være ambassadører for, at alle børn behandles lige og, at deres rettigheder overholdes jf. Børnerettighedskonventionen.

3 udviklingsspor mod 2030

Vi skaber økonomisk vækst gennem stærke partnerskaber med henblik på at opbygge en varig formue, der kan styrke Danmarks nationale børnehospital i forskning, innovation og udvikling af behandling i verdensklasse – for nuværende og kommende generationer

Vi investerer fondens midler ansvarligt og målrettet dér, hvor behovet er størst. Gennem systematisk prioritering og aktiv opfølgning sikrer vi, at fondens indsatser, skaber størst mulig effekt og bidrager til visionen om at forbedre livet for alvorligt syge børn og deres familier.

Vi tager aktivt ansvar som katalysator ved at stille viden, erfaring og indsigt til rådighed, så gode og banebrydende indsatser udbredes til gavn for børn i hele Rigsfællesskabet, og til global inspiration og vidensudveksling.

At være verdens bedste, kræver noget andet end vi plejer. At vi rækker ud. Tænker nyt. Og gør det sammen.